Helle Kroer, Aalborg
Malerier
Helle har altid holdt af at tegne og male. I en lang periode var
silkemaling hendes helt foretrukne, men hun er efterhånden gået over til
akrylmaling. Hendes malerier skal gerne danne erindringer hos
tilskueren om en bestemt by med oplevelser, der knytter sig dertil.
Malerierne er lavet som collager med udsnit fra byen. Det kan være
skulpturer, kirker, kulturelle bygninger, broen som forbinder,
attraktioner mm. Smukke - grimme, spændende - kedelige, gamle - nye.
Detaljer, som ofte er ubemærkede, kan være øjenåbnere til byens skjulte
skatte og være den sjove nyopdagelse af barndommens by. Disse
farvestrålende fragmenter giver liv i maleriet.




|
Kollegievejens Skole, Aalborg
Malerier og Skulpturer
Udstillerne er elever fra Kollegievejens Skole i Aalborg - en skole for børn og unge med autisme.
Eleverne har en tilværelse, der ofte er præget af angst, usikkerhed og
mangel på selvværd og selvtillid. Overskuelighed, forudsigelighed og
struktur er grundpiller i børnenes hverdag på skolen, og dette arbejdes
der også med i billedkunst. Ro, koncentration og fordybelse er vigtig i
arbejdet med de kreative processer. Børnenes selvværd bliver styrket
gennem anerkendelse af deres kunst.
|
Jytte Meier, Bindslev
Glas
Jytte Meier laver moderne glaskunst og har udstillet i mange gallerier
og virksomheder de seneste 16 år samtidig med, at hun har været
filialchef i Nordea. For 4 år siden købte hun Tronsmark Gl.
Skole og har moderniseret stedet og startet galleri.
Sidste år sagde hun farvel til Nordea for at blive fuldtids
galleriejer. Jytte holder også glaskurser på galleriet .
|